Så er årets miniaturehøjdepunkt vel "overstået", og der er ved at være ro på igen, og som altid har det været dejligt at være udstiller ved Dukkehusfestivallen i Farum Kulturhus.
Der er ikke noget bedre end at møde en masse dejlige mennesker med samme interesse som én selv.
Alle der kommer til Dukkehusfestivallen er i godt humør og har et stort ønske om at komme hjem med lige nøjagtig den helt rigtige miniatureting til dukkehuset, - og jeg er da heller ikke en undtagelse på det punkt.
Jeg kom da også hjem med nogle dejlige ting, som jeg vil have stor fornøjelse af efterfølgende.
Desuden vil jeg lige sige "Tak!" til alle der har handlet hos mig.
Det har som altid været en fornøjelse, og jeg skal prøve at huske mine visitkort næste år...
Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at jeg lukker min Amio-butik.
Der har ikke været den store aktivitet derinde, og jeg forventer at oprette en butik på Facebook i stedet for.
Mere herom senere.
Som sædvanlig vil jeg lige slå et slag for DMV, som har skiftet navn til Korsør Miniatureklub.
Vi er en ganske lille klub, som mødes onsdag i ulige uger, til gensidig udveksling af ideer og hyggeligt samvær.
Vi har for nylig oprettet en gruppe på Facebook, som slet og ret hedder: Korsør Miniatureklub
Der er ikke så meget på siden endnu, men kig forbi hvis det har din interesse.
/Lene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar